Kender i det? Man har endelig fået ferie og NU skal der bare slappes af og lades op. Der er bare 2 hindringer: 1. Den dårlige samvittighed og stressen i ens hovedet; 2. ens barn. Der kan skrives romaner om, hvor svært det er at holde “rigtig” ferie med børn.. det kommer jeg helt sikkert også til, men nu skal det handle om den dårlige samvittighed og stresshormoner i kroppen.
1 uges ferie på 1 år
Personligt har jeg kun haft 1 uges ferie det sidste år, så de her 2 ugers ferie, er SÅ tiltrængte. I en lang periode har jeg haft Arthur 6-7 dage om ugen, fordi Kipper har skulle læse til eksamen. Det kan virkelig godt mærkes! Jeg har drømt om, hvordan jeg skulle slænge mig på sofaen i min ferie, og hvor lidt praktisk jeg skulle lave. Ferien er her, Kipper er hjemme fra skole og jeg har både tid og mulighed for at slappe af. Hjemmet kan bare sejle lidt ekstra – det går skam nok.. Problemet er bare, at jeg ikke kan slappe af! Min hjerne og krop kører derud ad med 110km i timen.
Jeg burde lige gøre rent imens han sover, skulle jeg ikke lige rydde op i kælderen, jeg kan da ikke bare ligge her.. hmm måske det var en god idé, at lave lidt på forhånd, inden jeg starter på arbejde.
Det er som om, at min hjerne har kørt i et for højt gear i for lang tid. Pligter fylder, og jeg ved med mig selv, at så snart “burde” dukker op i min hjerne, skal jeg stoppe. Stoppe op, trække vejret dybt, tage det roligt og netop vente med det gøremål til dagen efter. Det er seriøst skræmmende hvad det, ikke at holde 100% fri gør ved kroppen. Selvfølglig har jeg slappet af om aftenen og i weekenderne de sidste måneder, men det er bare noget helt andet med en ferie. En længere periode hvor man rigtigt kan blive ladt op, komme ned i gear og puste ud.
Du bliver aldrig færdig
Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, at det jeg ikke laver i dag, skal jeg lave i morgen. Derfor tænker min hjerne, at så kan jeg jo lige så godt gøre det nu. Men nej! Listen af ting der skal, burde og kunne gøres er uendelig lang, så hvis jeg tænker sådan, slapper jeg jo aldrig helt af. Jeg kan ikke slukke min hjerne, selvom det somme tider vil være rart. I stedet kan jeg sætte nogle rammer i mit liv, som gør at mine behov og ønsker i livet bliver opnået. Derfor har jeg tvunget ro ind i min krop.
- Tvunget mig selv til at ligge mig på sofaen – gerne bare for at observere Arthur eller kigge ud i luften. Målet er ikke at glo ind i en større eller mindre skærm konstant, men være til stede og slappe af.
- Bestemt for mig at lytte til mere mindfulness musik, som jeg altid har elsket.
- Jeg har lagt, og vil ligge telefonen væk i flere timer ad gangen.
- Undgå at lave en masse planer men i stedet gøre hvad der falder mig ind. Det er noget som virkelig skaber ro i mit sind.
- Sidst men ikke mindst vil jeg gå lange ture og få en masse frisk luft og lysterapi.
Sindet er på mange måder robust, men ikke forevigt. Ro og afslapning har vi alle brug for, specielt når kroppen ikke selv kan finde den.
//C