GRATIS LEVERING til pakkeshop

Bo småt med baby – livet i en 2 værelses lejlighed

6 december, 2018

Baby på vej i en 2 værelses lejlighed på 45 kvadratmeter. Det var vores virkelighed og (desværre) også mange andres. At bo småt med børn kan være røv irriterende. Det skal jeg på ingen måde ligge skjul på, MEN hvis man får indrettet sig efter forholdene, er det faktisk ikke så slemt i dagligdagen. 

En del af jer søger råd, da I også bor småt og er gravide, eller nybagte forældre, og jeg vil naturligvis gerne dele ud af vores erfaringer. Jeg har samlet et par fifs herunder, og I må endelig dele i kommentarfeltet, hvis I sidder inde med et gyldent råd eller 2.

Pulseplads

I små lejligheder er den største udfordring ofte toiletsituationen. Vores toilet er fx. på størrelse med 1 kvadratmeter, så der er ikke just plads til en stor pulseplads. En del vælger dog at installere et slå ud pulsebord over toilettet, og det fungere rigtig fint for de fleste. Vi har dog i stedet haft et puslebord på hjul, som har fungeret super godt for os. Det kunne nemlig rykkes ind i soveværelset, når vi havde gæster, og ellers kunne det stå i stuen. For nylig opdagede vi dog, at der fandtes puslebord til over sengen, og ærgrede os meget over, at vi ikke havde opdaget det noget før. Det er nemlig skide smart lige at smække oven på sengen om dagen.

Bad til baby

I og med toilettet er så småt som det, er det heller ikke det nemmeste at bade baby. Der findes forskellige stativer til badekar, men vi badede Arthur længe i håndvasken i køkkenet. Efter han er blevet større, bader vi ham i på køkkenbordet i et fold-ud badekar. Vi kunne måske godt klemme ham ind på badeværelses gulvet, men for at passe på vores ryg, har vi valgt denne løsning.

Pladsmangel

Mangel på plads i små lejligheder er ofte noget en del taler om. Derfor er det bare vejen frem, at se muligheder alle vegne, og have en del smalle og høje møbler. Kønt er det ikke altid, men vi har selv valgt at have en stor kommode i stuen, en seng med skuffer under madrassen og et stort og højt skab i soveværelset. Derudover har vi fundet på en genial løsning i vores gang. Der er rigtig højt til loftet herhjemme, så vi har valgt at udnytte pladsen over døren i gangen til opbevaring.

Babys tøj og legetøj

Børn og babyer har simpelthen så mange ting – primært meget tøj og legetøj. Vi har dog valgt, virkelig at begrænse os selv. I forhold til mine veninders børn, har Arthur fx. ikke særlig meget legetøj. Det legetøj han har, bliver dog ca. skiftet ud hver 14. dag, så han ikke blivet træt af det. Vi oplever ofte, at han faktisk også “glemmer” legetøjet, og det derfor føles som nyt igen. Det er skide smart og sparer os både for for plads og penge. Med hensyn til hans tøj, har han heller ikke særlig meget tøj. Han går ofte i de samme stykker tøj, og vi sørger for kun at have, den størrelse han bruger i skuffen. Resten er pakket væk, og tages først frem når det er relevant.

//C

 

Du vil måske også synes om

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Scroll til toppen