Det at være en familie..

12 februar, 2019

Som i nok ved, har vi været ramt af den grummeste influenza alle 3. Vi har været fuldstændig lagt ned. Kipper har vitterligt måtte følge mig på toilettet, fordi jeg ikke har kunne stå på mine ben. Jeg har kastet op, haft 40 i feber og følt døden bankede på døren… men nu er der lys forude for mit vedkomne! Arthur er desværre blevet rask, for at blive syg igen, så det er virkelig synd for ham. 

Instant Family 

Da jeg endelig er på vej ud af sygdomshelvede kan jeg omsider også lave et lille skriv om visningen af filmen i torsdags. Jeg var nemlig sammen med 6 heldige vindere og deres ledsagere inde og se Instant Family. Filmen handler, som tidligere nævnt, om et par der ender med at adoptere en teenager og hendes 2 små søskende frem for 1 lille barn. 

Det var tydeligvis fra start, at det virkelig var en film som samlede os. Selvom den lille sal var fyldt med både gravide, småbørnsmødre og min egen mor, så var der et samlepunkt – hverdagsudfordringerne som forældre! 

Vi alle grinte, nikkede og græd da også lidt i smug.

Filmen viser de svære situationer, og dilemmaer vi forældre står i. Når vi står i supermarkedet, og ungerne skriger fordi de bare VIL have noget legetøj, og vi har 2 sekunder til at beslutte, om vi vil opdrage eller opgive. Når vi for 4. gang på én dag, må opgive at få bare 2 minutter alene på toilettet, eller når aften putningen igen går i vasken og ungerne løber frem og tilbage som høner uden hoveder. Her står vi så tilbage og tænker “hvad fanden er det vi har rodet os ud i!?”.. Selvom vi somme tider ville ønske, at vi havde hele hytten for os selv i en hel måned, så er der nu alligevel tomt uden de små elskelige sataner. 

Spot on

Særligt en scene i Instant Family fik mig virkelig til at grine, fordi den bare var så spot on! Man har brugt flere hundrende kroner, for ikke at tale om timer på at finde den helt rigtige gave til sin lille øjesten. Man glæder sig enormt meget til at give gaven, men idet gaven åbnes, er det tydeligt, at ungen er mere vild med PAPKASSEN end selve indholdet…… Gosh, kender i det!? Det gør jeg i hvert fald!

“Jeg elsker dig”

Jeg havde regnet med kun at skulle se mig selv som “mor-rollen” i filmen, men da en teenager i filmen fortæller, at hun ikke altid har været den sødeste overfor hendes forældre, men at de alligevel altid er der for hende – ja, så ramte det altså lige i hjertet. Min mor og jeg har virkelig haft vores turer igennem livet, men er der nogen som virkelig også har støttet mig – ja, så er det altså hende! Hun kørte mig frem og tilbage fra biografen og er kommet næsten hver dag i dette sygdomsforløb og har ryddet op i vores lejlighed og handlet ind for os. Hun var endda til lægen med Arthur igår! Jeg elsker godt nok min mor, og far for den sags skyld!. De er begge en kæmpe støtte, og jeg håber sådan, at Arthur vil have det på samme måde med Kipper og jeg en dag.

Filmen fik mig til at tænke på, at jeg burde fortælle mine forældre noget oftere, at jeg elsker dem, så det har jeg allerede gjort. 

//C

Scroll til toppen