Taknemmelig er ikke ordet – jeg er dybt rørt!

Fra 1 år siden havde ikke jeg instagram. Jeg synes ærligt talt, at det var totalt opreklameret, hvad man kunne med sådan en app. Jeg valgte dog alligvel at oprette en profil for et godt formål. Jeg ville bringe et smil på folks læber, samtidig med jeg ville gøre en forskel. Jeg vil bryde tabuer om fødselsdepression og kolik, men ligeså meget omkring de MANGE fejl vi som forældre begår, den mængde rod vi lever i, hvor store røvhuller børn egentligt kan være, hvor ensomt det er at være på barsel for nogen og hvor hårdt familielivet er på så mange områder.

Hele følelsesregistret

Nu står jeg her 1 år senere, og er fuldstændig blown away over hvad der er sket på 1 år. 1 fucking år! Så meget kærlighed, så mange grin, så mange “Ej, sådan har jeg det også!”.

I gør mig glad hver evig eneste dag. Det er vigtigt for mig, at I ved det. At I ved, at I faktisk er en stor del af, at jeg vil betegne mig selv som lykkelig. At jeg vågner om morgenen og glæder mig til at lave stories og posts til jer, fordi det er det jeg brænder for. I giver mig så meget energi og drive, og jeg håber, at jeg kan give bare en brøkdel af det tilbage.

Det sidste år har været den vildeste rutsjebane, for alt er naturligvis ikke bare ren glæde og kærlighed. Der har også været grimme og hadefulde beskeder undervejs, som har gjort at jeg løbende har tænkt “Nu er det slut! Nu vil jeg ikke græde for åben skærm, dele mine inderste tanker og vise mine mest sårbare sider længere”.  Men for fanden, jeg kan jo ikke lade være! Jeg ønsker at gøre en forskel, og det har i hjulpet mig med. I har gjort en forskel.

Vi gør en forskel!

Fordi vi er flere som står frem på samme tid, har VI gjort en forskel. 8 kvinder er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling grundet slemme fødselsdepressioner, da de har fundet modet efter de er faldet over profilen. Det er naturligvis bare hvad jeg ved af, og shit det er rørende! Jeg har derudover modtaget flere 1.000 beskeder fra kvinder, og mænd, som hviler mere i deres rolle som forældre efter de kan se, at alle andre heller ikke lever perfekte liv. 

Uanset alder, landsdel, køn og opdragelsesmetoder griner, græder og bander vi sammen. Man kan roligt sige, at mit oprindelige mål er nået, men det betyder ikke at jeg stopper. Jeg vil fortsætte med at gøre alt hvad jeg kan for at levere sjovt, rammende og godt indhold til jer. Tak for jer, tak fordi I støtter mig, tak fordi I følger med! 

//C