“Det kan man da ikke bare?”

Jeg husker tydeligt, hvor grænseoverskridende det var, da jeg gik fra 37 til 30 timer, og nu går jeg fra 25 timer til 0. Jeg har i den sidste måned noteret ned i hver uge, hvor mange hverdage, jeg føler det ikke har kunne hænge sammen for mig. Det har i gennemsnit været omkring 3 dage. Jeg kan ikke slippe “Den Perfekte Mor”, fordi jeg vil det her. Jeg har knoklet mit røv i laser det sidste 1,5 år, for at få den her profil op og stå. Det har jeg fordi, det er min mission at bryde glansbilledet af livet som forældre og samtidig hjælpe andre som har det svært. 

Kipper “The Money Maker”

Mit job var drømmejobbet på så mange områder, så det er ikke sagt op, fordi jeg skal have et nyt. Det er sagt op, fordi det passer med, at Kipper er færdig med sin uddannelsen, når min opsigelse træder i kraft. Han kan derfor (endelig) overtage det økonomiske ansvar. Jeg har de sidste 4 år, været den der har tjent pengene, og det har til tider været lidt frustrerende. 

Jeg vil gøre en forskel!

Jeg kan derudover mærke, at jeg har behov for at gøre en forskel – det behov har jeg egentligt altid haft. Da jeg var yngre oprettede jeg eksempelvis en facebook side, hvor jeg ville hjælpe andre mobbeofre. Det er det, der giver mig energi og livsglæde. I løbet af det sidste 1,5 år har jeg opdaget, at den forskel jeg gør, er rigtig stor for mange, hvilket jeg er så rørt og taknemmelig over! 

Min drøm og min mission er at fortsætte med at gøre en forskel, både ift. fødselsdepression, glansbilledet af forældrelivet men bestemt også ift. selvudvikling og mobning. Meget mere mobning. Alt dette tager tid og energi. Tid og energi som jeg ikke har med et arbejde og en 2 årig. Inden længe bliver Kipper færdig og har en drøm om at gøre stor karriere, også kommer barn nummer 2 forhåbentlig også en dag. Udover at tilbringe tid med familien og være hovedansvarlig for hjemmet, vil jeg også meget mere med “Den Perfekte Mor”.

Ikke nok hjælp at hente

I de sidste par uger har jeg, som i sikkert ved, deltaget i en del interviews. Det har endnu en gang fået mig at tænke over, hvor filmen knækker. Selv følte jeg mig sgu lidt tabt på gulvet, da diagnosen fødselsdepression blev stillet. “Hvad gør vi så herfra?”.. Ingen vidste det rigtigt, så jeg søgte en privat psykolog med speciale i emnet. I min optik burde alle mødre og fædre have mere hjælp tilgængelig, i en så sårbar og svær situation. Børnene er hele vores liv og samfundets fremtid, så en god start på livet for hele familien, er SÅ vigtigt for alle led og involverede parter.

Hvad kan JEG gøre for at hjælpe? 

Jeg er hverken psykolog eller ekspert, men jeg har været tæt på sygdommen, og jeg ved, hvad jeg/vi havde brug for. Vi havde, udover en psykolog, brug for en der kunne hjælpe med det praktisk. Tøj vask, madlavning, oprydning og rengøring. Vores forældre var søde til at hjælpe, men ikke alle har den mulighed. 

Det er nemt at sidde og udtale sig om, at noget ikke fungere, men at handle på det er langt svære. Det kræver omstrukturering og kræver samtidig, at man giver afkald på noget andet. Jeg har mærket efter i min mave det sidste stykke tid og besluttet, at jeg vil træde til, og hjælpe med det jeg på nuværende tidspunkt kan.

Derfor har jeg startet “Den Perfekte Assistance”. Ja, et navn skulle det have, men bare fordi det har et navn, betyder det ikke, at det koster penge. Jeg har tænkt mig, ganske gratis, at besøge barslende mødre/fædre som har det svært, og som har brug for assistance både i form af praktisk hjælp, men også hvis det føles svært at være alene i mange timer. Jeg har valgt at kalde det assistance, da det for mig udtrykker, at man er i en situation, som man nok skal få styr på, men man lige nu blot har brug for en ekstra hånd.

Den Perfekte Assistance

Et projekt som dette, synes jeg er så fint på mange områder, fordi det samtidig tvinger jer derude til at råbe højt – og lige netop det, er det vi, og samfundet har brug for! Det tvinger jer til at komme ud af busken og erkende og acceptere at en ekstra hånd, ville være rar at have i jeres hverdag. Det handler om, at vi skal blive bedre til, ikke at føle vi fejler eller er svage, fordi vi beder om hjælp – tværtimod. Jeg kan se et behov, men om der overhovedet er nogen af jer, som vil bede om hjælpen, kan jeg naturligvis ikke styre. Det jeg kan styre, er dog hvad jeg selv gør for at hjælpe, og jeg kan mærke, at det for mig ikke var nok, det jeg allerede gør.

Jeg aner hånden på hjertet ikke, hvordan i reagerer på dette. Det kan være der er 2 der skriver. Det kan også være der er 200 eller endda 0. Derfor er det også svært for mig at sige noget om, hvor ofte jeg kan komme ud til jer, men jeg tænker minimum at sætte 1 dag i ugen af til det!

Hvad skal du ellers lave? 

Jeg har så mange jern i ilden, fordi det er det her, som jeg brænder for! Derfor jeg har også andre projekter, som jeg vil tage fat på. Jeg troede f.eks. aldrig, at jeg skulle holde foredrag for mange mennesker. Som i aldrig, fordi jeg er alt for nervøs anlagt. Det ændrede sig dog, da jeg var med i Go’ Aften Live, og jeg fuldstændig glemte tid og sted. Jeg tænkte kun på, hvordan jeg bedst muligt kunne “kæmpe” for min sag. Mange af jer har ønsket, at jeg holdt foredrag, og det kan jeg nu løfte sløret for, at jeg med 99% sikkerhed kommer til på et tidspunkt.

Tag imod (min) hjælp

Jeg vil runde dette blogindlæg af med at skrive, at jeg er så taknemmelig for jer. I giver mig så meget energi, kærlighed og livsglæde – det skal i vide. I inspirerer mig til at blive en bedre udgave af mig selv, og derfor vil jeg så gerne give igen. Jeg håber, at i vil tage god imod min hjælp, eller fortælle dem i ved har brug for hjælp om min gratis service.

Ps. lad vær at tænk “Der er sikkert nogen der har det værre end mig, så jeg vil ikke skrive til hende”. Skriv for pokker! Enten på det post jeg kommer til at ligge op på Instagram, så snart jeg er har mere tid imellem hænderne eller i en privatbesked, hvis ikke du kan lide at gøre det offentligt. Jeg skal nok udvælge og sortere, hvis der kommer mange henvendelser. Det er IKKE flovt eller taberagtigt at bede om hjælp.

//C