Sleeping like a baby

8 juni, 2020

Reklame – seng modtaget i gave af bedrenaetter.dk. Vi har nu sovet i vores nye seng i lidt over 6 uger, og jeg må sige, at det er noget af en forandring. Før sov vi på en boxmadras på gulvet i vores lille 45 kvadratmeters lejlighed. Nu er vi blevet voksne – som Kipper siger. Vi har længe drømt om et større sted. Et åbent stue/køkken, et badekar. Et værelse til hver af vores børn og noget så simpelt som et soveværelse til os. 

Vi har fået det hele, og vi er simpelthen SÅ glade for lejligheden. Jeg lover jer for, at i nok skal få hele lejligheden at se. Jeg vil lave en fin lang video til jer, men der har været så meget at se til med renovering og nu indkøring af Arthur i børnehaven. Så snart der er bare lidt mere ro, står den video øverst på listen! 

En anden ting vi altid har drømt var en elevationsseng med en grå sengegavl. Sådan en har vi været så heldige, at få i gave af bedrenaetter.dk i kan se vores specifikke seng her (vi har valgt runde egeben og trenset sengegavl). Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor glad jeg er for den. I sidste graviditet led jeg af bækkenløsning, og det samme er begyndt at gøre sig gældende i denne graviditet. At have en seng som støtter min gravide krop optimalt, og som kan køres op og ned, så jeg slipper for at belaste mit bækken for meget, er virkelig guld værd. 

Vi (læs jeg) var faktisk først ved at vælge en 160 seng. Vi kommer fra en 140 boxmadras, så jeg tænkte, at 20 cm ekstra da var fantastisk. I den her situation var Kipper dog lidt klogere til at se fremad end min stressede flyttehjerne. Før vi når at se os om, kommer Otto til verden. Her vil nætterne igen blive hårde med mange opvågninger. Arthur vil helt sikkert også reagerer på at lillebror sover inde ved os, og vil formentlig elske at sove i mellem os i ny og næ – hvis ikke hele tiden. Derfor er det jo utroligt rart med ekstra plads, så vi har i stedet valgt en 180 seng. 

Elevationsdelen er vi også allerede enormt glade for. Vi bruger den flere gange dagligt. Når vi skal se film, læser, skriver eller snacker (ja, vi snacker en del i sengen, haha). Jeg også sikker på at elevationsdelen kommer til at blive priceless, når der skal ammes 2947 gange om dagen! 

Efter jeg har sovet i en seng, som passer til min krop, føler jeg lidt, at jeg har mishandlet min krop ved at sove på gulvet på en boxmadras i 2 år. Hver periode i livet har dog sin charme, og nu da jeg ikke længere sover på gulvet, mindes jeg tiden som hyggelig – selvom den i momentet ikke var det. 

Jeg kan på det varmeste anbefale dig, at få fingrene i en ordenligt seng. Vi bruger SÅ mange timer i vores seng, og forskellen kan virkelig mærkes. Vi har personligt været tilfredse med bedrenaetter.dk. De er hurtige på chatten, på telefonen og på mailen, hvis man har brug for hjælp. Derudover kan man gratis bytte sin seng, hvis den er for hård eller blød inden for 100 dage. Vi har faktisk benyttet os af den service, da min seng var for blød til mig. Det er meget betryggende, at have den mulighed, når man køber en seng over nettet! 

Scroll til toppen